Vi mødte en mand med en Ruhåret Hønsehund, som bare stod med åben mund og gloede på os. Så sagde han til Stig: “Jeg har aldrig vidst, at der fandtes så smukke hunde!” Stig gik totalt i selvsving og ævlede alt muligt om Belgien og underlige fransk-agtige navne. Jeg stod bare og kedede mig sammen med en endnu mere kedelig hønsehund. Endelig kunne man få sig et tiltrængt bad.....

Når vi møder et bord, en bænk eller et væltet træ, skal jeg altid hoppe op på det eller hoppe over. Jeg ved ikke lige hvorfor, men jeg får både ros og guf, når jeg gør det :-)
Hvad var lige det for en lyd?????

Stig siger, det er Grisen! Det tror jeg ikke på! Det er da en klejne med hår på - eller måske ved han ikke, at det hedder et Næsehorn?