Når man anskaffer sig en hund eller en kat, ved man, at man sikkert også skal tage afsked med den. Det er svært - rigtig svært! Hvornår er det nu?

Øverst er det Centa, som blev 13 år. Hun var stædig og dejlig - en rigtig belgier!

Så er det Trunte, som var min første hund. Faren var en Riesenschnauzer og moren Golden Retriever/Collie - også hun blev 13 år. Jeg fik et særligt forhold til hende. Det var jo dels min første hund, men jeg fik hende også dagen før, at jeg blev alvorlig syg og indlagt på intensiv afdeling. Her lå jeg næsten en hel december måned - men jeg vandt da mandelgaven ;-)

Bagefter gik jeg hjemme i små 2 måneder, inden jeg var frisk nok til at komme igang igen. I den tid lærte Trunte og jeg hinanden rigtig godt at kende. En hund er bare godt for hurtigere helbredelse. Når jeg havde det allermest ad helv... til og havde allermest ondt af mig selv, kom Trunte krabbende sidelæns med et eller andet og ville lege - så er det sgu svært ikke at blive glad og lege med!

En samojed hoppede over hegnet, da Trunte som 2-årig var i løbetid. Det endte med 9 hvalpe! Lajka beholdte jeg, og hun blev 12 år. De sidste par år fik hun insulin pga. sukkersyge, men hun havde det faktisk rigtig godt indtil det sidste.

Hun var selvfølgelig også dejlig og påtog sig førerhundens rolle, da Centa kom ind i huset. Når der var optræk til ballade mellem Centa og Trunte, buldrede hun imellem, så der ikke skete noget. Centa var ikke vant til at katte, så når hun rendte efter en af dem, kom Lajka farende og stillede sig imellem. Vi plejede at kalde hende FN-tropperne. Ja, tiderne har ændret sig på mange måder..

Lajka hygger sig med Tobias øverst til højre. Når Mischa kom var hun tålt, men Lajka syntes til tider, at det var nok - så gik hun bare. Alle billeder er scannede fra papir. Desværre havde jeg ikke digitalkamera dengang - øv!